Hvad si'r kunderne?

Hvad siger de andre kunder om os?
Det kan være rart at høre, hvad andre kunder synes – derfor har vi samlet et udpluk af referencer her, for vi er ikke bange for at lade dig høre, hvad andre kunder siger om samarbejdet med os.

Medidyne ApS

Frederik Werring Clem

'Vi har gennem mere end 7 år samarbejdet med Prologo omkring al vores
merchandise, og er meget tilfredse. Rådgivningen er altid professionel og de arbejder et konsekvent højt serviceniveau. Det viser sig bl.a. ved, at vi altid modtager løbende opfølgning af vores ordrer, så vi ikke selv behøver at tænke på, om det kører.

Det fungerer bare, hver gang. En jul kom de endda med ideen og indkøbte næsten julegaven for os, før vi selv var nået dertil. Jeg vil så afgjort anbefale andre at arbejde med Prologo'.

Hop & Rock 

Michael Hørdum

'Lige fra starten af Hop & Rocks historie, har vi haft et rigtig godt samarbejde med Prologo. De har været med til at udvikle og optimere Hop & Rock ordren af merchandise, år efter år. Det spænder lige fra de 9.000 t-shirts over adgangsarmbånd og pins til caps.

Der er rigtig mange firmaer, der bejler til mig for at få ordren, men kvaliteten og sparringen med Prologo gør ganske enkelt, at det ikke kommer på tale. Heller ikke, selvom de andre måske kan gøre det billigere – for os vejer kvaliteten og rådgivningen tungere.

Baseret på min egen erfaring med Prologo som samarbejdspartner, anbefaler jeg dem uden at blinke, til andre offentlige institutioner og firmaer'

Rosendahl Design Group

Lene Skov

'Vi fik god vejledning hos Prologo, da vi skulle have sportstøj i firmaet. Selve fasen med at designe vores firma sportstøj var de hurtige til, og jeg var hele vejen igennem tryg ved processen.

Spørger nogen mig i dag, om jeg en anden gang vil vælge Prologo til en opgave, er svaret et stort og rungende JA. De er effektive, leverer til tiden og meget professionelle'

Kongelig Dansk Yachtklub 

Jette Jansen

'Vi har flere omgange brugt Prologo til tryk og brodering, og de er rigtig gode til at vejlede og informere undervejs i processen. Hele deres knowhow omkring tryk og brodering er så stor, at jeg slet ikke er i tvivl om, at resultatet bliver godt – hver gang. Prologo har bl.a. broderet vores logo på nogle fleecetæpper, og det er bestemt ikke sidste opgave, vi lægger hos dem.

At lægge en opgave hos Prologo gør, at jeg kan fokusere på andre ting og bare vente på resultatet…som jeg ved, altid er i orden'

Viking Supply Ships A/S

Pia Holmgaard Nordqvist

'Medarbejderne hos Prologo er kompetente og gode til at 'stille de rigtige' spørgsmål, så valg af produkt lever op til forventningerne om kvalitet og design i den sidste ende.

Derudover blev designs udarbejdet hurtigt, kreativt og med sans for detaljer, og endte med flotte resultater. Undervejs i processen blev der løbende fulgt op, og havde jeg spørgsmål, fik jeg hurtig tilbagemelding.

Vi anser Prologo som en vigtig leverandør for os, også i fremtiden'.

FDM

Ulla Pedersen

'Jeg har kendt Prologo i mange år, og altid været glad for at arbejde sammen med dem. De har altid haft gode og ikke mindst brugbare ideer, de har tryllet og taget det mere end pænt, når vi igen var for sent på den.

Resultaterne af deres anstrengelser har altid været bedre, end vi havde håbet på. Især til vores jubilæum synes jeg, at vi fik et fantastisk sortiment af brugbare og ikke mindst pæne jubilæums-merchandise'